Ingen varer
Priserne er inklusiv moms
Ny vare
Langtidshævet brød
1000 Enhed Varer
Advarsel: Sidste enheder på lager!
På lager:
Opskrift på langtidshævet brød
Hvis du kan lide et brød med sej krumme og smagfuld skorpe, er det en god ide at langtidshæve din dej til brødet. Dejen kan bruges til pizza, flutes og større brød. Når du vælger skål til hævning, så vær opmærksom på at dejen hæver til mere en dobbelt størrelse. Da dejen kræver lang æltnings tid, kan du evt. bruge en røremaskine, der er kraftig nok til at ælte dej.
Ingredienser:
ca. 1.9 kg mel
1,2 liter koldt vand hældes i skålen
1/2 pakke gær opløses i væsken (25 g)
2-4 spk. olie (brødet bliver hurtigere tørt uden olie)
salt (1 1/2 spsk) eller efter smag
1, 6 kg mel med højt proteinindhold, kommes lidt efter lidt i væsken, mens der røres i fadet/skålen. Hvis du bruger maskine, så fortsæt æltningen i ca. 10 minutter, når alt melet er kommet i. Hvis du ælter i hånden, så er det på tide at få dejen ud på bordet, drys bordet med rigeligt mel, og drys mel oven på dejen i skålen, så den er til at håndtere uden at klæbe, mens du tager den op.
Ælt dejen meget grundigt, i ca. 10 minutter, det er nødvendigt at tilsætte mel undervejs, da dejen elles vil klæbe, men pas på med at komme for meget mel i. Dejen skal klæbe lidt, og være spændstig, når den er færdigæltet. Dejskålen overdækkes med husholdningsfilm, eller fugtigt klæde (Væsken i klædet fordamper. du må stænke vand på efter 4 timer)
Sættes til hævning i 8 timer ved stuetemperatur. Hvis dejen sættes køligere, kan hævetiden forlænges. Prøv dig frem. Hvis du sætter dejen i køleskab, kan dejen hæve i 1-2 dage, men du skal tage den ud og laden den akklimatisere et par timer inden du går videre. Efter hævningen skal dit brød formes. Jo mindre brød du former, des mindre skal brødet efterhæve, efter det er formet. Et brød på et kilo kan du lade efterhæve 1- 1 1/2 time, så undgår du store huller i brødet. Bages ved 225 grader i ca. 40 minutter i alm. ovn på nederste rille. Prøv dig frem med bagetiden for flutes (15-20 min midt i ovnen. Pizza 10 min ved 250 grader øverst i ovnen, helst på ovnsten.)